Tysk

Etymologi

Fra oldgræsk πρᾶξις (prā́xis).[1]

Udtale

Substantiv

Praxis hunkøn

  1. praksis

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Praxis die Praxen
Genitiv der Praxis der Praxen
Dativ der Praxis den Praxen
Akkusativ die Praxis die Praxen

Kilder

  1. Praxis“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache