Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk slāf (Schlaf).[1]

Udtale

Substantiv

Schläfe hunkøn

  1. (anatomi) tinding

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Schläfe die Schläfen
Genitiv der Schläfe der Schläfen
Dativ der Schläfe den Schläfen
Akkusativ die Schläfe die Schläfen

Kilder

  1. Schläfe“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache