talar

Dansk

Substantiv

talar fælleskøn

1. fodsid dragt, f.eks. en præstekjole, dommeres og advokaters kappe og de gamle romeres tunika

Bøjning

Ental ubestemt en talar

Ental bestemt talaren

Flertal ubestemt talarer

Flertal bestemt talarerne

Etymologi

Fra italiensk talare, fra latin talaria, af talus ("ankel")