Tysk

Etymologi

Fra latin terminus.[1]

Udtale

Substantiv

Termin hankøn

  1. (tidspunkt) termin

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Termin die Termine
Genitiv des Termin(e)s der Termine
Dativ dem Termin(e) den Terminen
Akkusativ den Termin die Termine

Kilder

  1. Termin“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache