Titan
Tysk
Etymologi
Fra oldgræsk Τιτάν (titan).[1]
Udtale
Substantiv
Titan intetkøn
Titan hankøn
- (græsk mytologi) titan
Bøjning
- element
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | das Titan | — |
Genitiv | des Titans | — |
Dativ | dem Titan | — |
Akkusativ | das Titan | — |
Bøjning
- mytologi
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | der Titan, Titane | die Titanen |
Genitiv | des Titanen | der Titanen |
Dativ | dem Titanen | den Titanen |
Akkusativ | den Titanen | die Titanen |