Tysk

Etymologi

Weber (væver) +‎ Knecht (tjener)[1]

Udtale

Substantiv

Weberknecht hankøn

  1. (spindler) mejer‎

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Weberknecht die Weberknechte
Genitiv des Weberknecht(e)s der Weberknechte
Dativ dem Weberknecht(e) den Weberknechten
Akkusativ den Weberknecht die Weberknechte

Kilder

  1. Weberknecht“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache