Tysk

Etymologi

wecken +‎ -er[1]

Udtale

Substantiv

Wecker hankøn

  1. (apparat) vækkeur

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Wecker die Wecker
Genitiv des Weckers der Wecker
Dativ dem Wecker den Weckern
Akkusativ den Wecker die Wecker

Kilder

  1. Wecker“ i canoo.net