Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk weg.[1]

Udtale

Substantiv

Weg hankøn

  1. (geografi) vej
  2. (vejføring) vej
  3. ( retning ) vej

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Weg die Wege
Genitiv des Weg(e)s der Wege
Dativ dem Weg(e) den Wegen
Akkusativ den Weg die Wege

Kilder

  1. Weg“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache