abefugl

Dansk

Substantiv

abefugl fælleskøn

1. (forældet, næppe brugt efter 1700) abe, i den ældre betydning "dåre, nar"

   vdi Franckerige mørder oc røffuer de oc haffde k. Karl kun for en abefuel. Hvitf. I. 70.

Kilder

• Otto Kalkar, Ordbog til det ældre Danske Sprog (1300-1700), I.1