abonnent

Se også Abonnent

Dansk

Orddeling

a•bon•nent

Substantiv

abonnent fælleskøn

1. En der har et abonnement på noget.

Eksempler

1. Er du allerede abonnent på avisen har du fri adgang

Etymologi

Fra tysk Abonnent, afledning til Abonnement

Udtale

• IPA:  [ɑ̈b̥o̝ˈnenˀd̥], [a̝b̥o̝-], a̝b̥ʌ̟̞̹ˈnenˀd̥

Bøjning

    Bøjning af „abonnent“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abonnent	abonnenten	abonnenter	abonnenterne
genitiv	abonnents	abonnentens	abonnenters	abonnenternes

Antonymer

• abonnine

Oversættelser

Engelsk: subscriber  (en) Fransk: abonné  (fr)

Tysk: Abonnent  (de) hankøn

Kilder

• "abonnent i Retskrivningsordbogen