accent

Dansk

Substantiv

accent fælleskøn

1. En fremmedartet udtale af et sprog.

   Folk der først lærer dansk som voksne har ofte en udenlandsk accent.

2. Tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen fx tegnet over é i allé.

Bøjning

Ental ubestemt en accent

Ental bestemt accenten

Flertal ubestemt accenter

Flertal bestemt accenterne

Beslægtede ord og fraser

• accenttegn
• accent aigu
• accent grave

Oversættelser

fremmedartet udtale

• Engelsk: accent ^(en)
• Fransk: accent ^(fr)
• Færøsk: tónalag ^(fo)
• Tysk: Akzent ^(de)

accenttegn

• Engelsk: accent ^(en)
• Fransk: accent ^(fr)
• Færøsk: herðing ^(fo)
• Tysk: Akzent ^(de)