allé

Dansk

Etymologi

Fra fransk allée.

Udtale

IPA:  /aˈleˀ/

Substantiv

allé eller alle

1. Vej eller gang mellem to rækker af træer.

Bøjning

    Bøjning af „allé“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	allé	alléen	alléer	alléerne
genitiv	allés	alléens	alléers	alléernes

Oversættelser

Engelsk: avenue  (en) Fransk: avenue  (fr) Nederlandsk: allee (nl) Norsk: allé (no) hankøn

Portugisisk: avenida (pt) hunkøn Spansk: avenida (es) hunkøn Svensk: allé (sv) fælleskøn Tysk: Allee (de) hunkøn