alleen

Dansk

Substantiv

1. Ental bestemt form af alle.

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ɑlen/

Adjektiv

alleen, kun prædikativ

1. alene

   Die moeder laat dat kind alleen.

   Moderen forlader barnet alene.

Adverbium

alleen

1. (mådebiord) alene

   niet alleen … maar ook

   ikke alene … men også

Kilder

• „alleen“ i vanDale woordenboek