anordning

Dansk

Substantiv

anordning fælleskøn

1. de retsforskrifter, som administrationen (forvaltningen) udsteder med hjemmel i en lov eller til nærmere gennemførelse af en lov.
2. elektronisk eller mekanisk indretning med en bestemt funktion

Bøjning

Ental ubestemt en anordning

Ental bestemt anordningen

Flertal ubestemt anordninger

Flertal bestemt anordningerne

Etymologi

Af anordne, fra tysk anordnen

Oversættelser

• Tysk: Anordnung ^(de) hunkøn