aorist

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἀόριστος (aoristos), “‘ufærdig’”).

Substantiv

aorist fælleskøn

1. bøjningsform af verberne i en række sprog, f.eks. græsk, hvor den angiver overskuede handlinger

Bøjning

Ental ubestemt en aorist

Ental bestemt aoristen

Flertal ubestemt aorister

Flertal bestemt aoristerne

Oversættelser

Bulgarsk: аорист  (bg) hankøn Georgisk: აორისტი  (ka), წყვეტილი  (ka), ნამყო სრული  (ka) Fransk: aoriste  (fr) hankøn Græsk: αόριστος  (el) hankøn Japansk: アオリスト  (ja)

Polsk: aoryst  (pl) hankøn Rumænsk: aorist  (ro) intetkøn Russisk: аорист  (ru) hankøn Tysk: Aorist  (de) hankøn Ukrainsk: аорист  (uk) hankøn

Engelsk

Substantiv

aorist (flertal: aorists)

1. aorist

Kilder

„aorist“ i Oxford Dictionaries

Rumænsk

Substantiv

aorist

1. aorist