arv

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk arfr.

Substantiv

arv fælleskøn

1. Overdragelse af titel, ejendom, penge med videre til sine børn, når man dør.

Beslægtede ord og fraser

• arvelod
• arvelov
• arving
• testator

Oversættelser

Engelsk: inheritance  (en) Fransk: héritage (fr) hankøn Færøsk: arvur  (fo)

Svensk: arv  (sv) Tysk: Erbschaft  (de)

Kilder

• "arv" i Den Danske Ordbog

Svensk

Etymologi

Fra oldnordisk arfr.

Substantiv

arv intetkøn

1. arv

Bøjning

Bøjning af arv	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	arv	arvet	arv	arven
Genitiv	arvs	arvets	arvs	arvens

Beslægtede ord og fraser

• ärva

Kilder

• „arv“ i Lexin