Tysk

Etymologi

be- +‎ halten[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /bəˈhaltn̩/

Verbum

behalten

  1. at beholde

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
behalt/præteritum: behielt haben behalten behaltend


Kilder

  1. behalten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache