Dansk

Verbum

betegne

  1. Et ord man bruger i stedet for det faktiske til bedre at beskrive en sammenhæng.
    Han har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge.
    Israel betegner Gaza som fjendeland.

Bøjning

Imperativ
betegn
Infinitiv
betegne
Præsens
betegner
Præteritum
betegnede
Perfektum
har betegnet

Etymologi

Fra plattysk betekenen.

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder