blåbær

Dansk

Etymologi

blå +‎ bær

Substantiv

blåbær intetkøn

1. Bær fra blåbærbusken.

Bøjning

Ental ubestemt et blåbær

Ental bestemt blåbærret

Flertal ubestemt blåbær

Flertal bestemt blåbærrene

Oversættelser

frugt

Engelsk: blueberry (en) Finsk: mustikka (fi) Færøsk bláber  (fo) Islandsk bláber  (is) Norsk: blåbær (no) intetkøn Nederlandsk: blauwe bosbes (nl)

Nynorsk: blåbær (nn) intetkøn Russisk черника  (ru) Svensk blåbär  (sv) fælleskøn Tjekkisk: borůvka (cs) intetkøn Tysk: Heidelbeere (de) hunkøn

Kilder

• "blåbær" i Den Danske Ordbog

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk bláber.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈbloːbæːr/

Substantiv

blåbær intetkøn

1. (frugt) blåbær
2. (plante) blåbær

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt et blåbær		Ental bestemt blåbæret		Flertal ubestemt blåbær		Flertal bestemt blåbærene el. blåbæra

Nynorsk

Substantiv

blåbær intetkøn

1. (frugt) blåbær
2. (plante) blåbær

Bøjning

Nynorsk
Ental ubestemt eit blåbær		Ental bestemt blåbæret		Flertal ubestemt blåbær		Flertal bestemt blåbæra

Kilder

• „blåbær“ i LEXIN Bokmålsordbok
• „blåbær“ i LEXIN Nynorskordbok