blåhals

Dansk

En blåhals. Han.

Etymologi

blå +‎ hals

Substantiv

blåhals fælleskøn

1. mindre spurvefugl, hvor hannen er kraftigt blå på bryst og strube med varierende sorte, rødbrune og hvide tegninger (Luscinia svecica)

Bøjning

Ental ubestemt en blåhals

Ental bestemt blåhalsen

Flertal ubestemt blåhalse

Flertal bestemt blåhalsene

Oversættelser

Engelsk: bluethroat  (en) Finsk: sinirinta  (fi) Fransk: gorgebleue à miroir  (fr) Færøsk: blákriki  (fo) Italiensk: pettazzurro  (it) Nederlandsk: blauwborst  (nl)

Skabelon:ffr: bläbük  (ffr) Polsk: podróżniczek  (pl) Spansk: pechiazul  (es) hankøn Svensk: blåhake  (sv) Tysk: Blaukehlchen  (de) intetkøn Vestfrisisk: blauboarstke  (fy)