Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blāsan.[1]

Udtale

Verbum

blasen

  1. (at puste) at blæse
  2. at spille et blæseinstrument
  3. frembringe noget ved at lade en strøm af luft forme en flydende masse
  4. (vind) at blæse
  5. at sutte den af på

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
blas/præteritum: blies haben geblasen blasend


Kilder

  1. blasen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache