bræk

Dansk

Substantiv

bræk intetkøn (bestemt form brækket, bruges ikke i flertal)

1. Maveindhold eller andet, der kommer op, når man kaster op

Synonymer

• opkast

Verbum

bræk

1. Imperativ af brække

Synonymer

• knække

Beslægtede ord og fraser

• brækpose
• ødelægge