Dansk

Etymologi

Fra italiensk breccia (skærve, sten).

Substantiv

breccie fælleskøn

  1. en bjergart som består af kantede fragmenter af forskellige mineraler eller bjergarter i en matrix

Bøjning

Ental ubestemt
en breccie
Ental bestemt
breccien
Flertal ubestemt
breccier
Flertal bestemt
breccierne

Oversættelser

Kilder