breccie
Dansk
Etymologi
Fra italiensk breccia (“‘skærve, sten’”).
Substantiv
breccie fælleskøn
- en bjergart som består af kantede fragmenter af forskellige mineraler eller bjergarter i en matrix
Bøjning
|
Ental ubestemt en breccie |
Ental bestemt breccien |
Flertal ubestemt breccier |
Flertal bestemt breccierne |