Engelsk

Etymologi

Fra latin communicatus.

Udtale

  • IPA: (hjælp/kəˈmjuːnɪkeɪt/, /kəˈmjunəkeɪt/

Verbum

communicate

  1. at kommunikere

Bøjning

Infinitiv
communicate
tredje person ental præsens indikativ
communicates
Præteritum
communicated
Præteritum participium
communicated
Præsens participium
communicating

Afledte termer