Dansk

Etymologi

død +‎ s +‎ ulykke

Substantiv

dødsulykke fælleskøn

  1. En ulykke, der medfører døden for (nogle) af de implicerede parter.

Bøjning

Ental ubestemt
en dødulykke
Ental bestemt
dødulykken
Flertal ubestemt
dødulykker
Flertal bestemt
dødulykkerne

Kilder