Dansk

Etymologi

Fra latin dēfectus.

Udtale

  • IPA: (hjælp/deˈfɛkt/, [deˈfɛɡ̊d̥]

Substantiv

defekt fælleskøn

  1. Den skade, der gør, at noget ikke virker eller er i stykker.

Bøjning

Ental ubestemt
en defekt
Ental bestemt
defekten
Flertal ubestemt
defekter
Flertal bestemt
defekterne

Adjektiv

defekt (intetkøn defekt, bestemt og flertal defekte, komparativ mere defekt, superlativ mest defekt)

  1. I stykker, itu.

Kilder


Tysk

Etymologi

Fra latin dēfectus.[1]

Udtale

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
defekt defekter am defektesten


defekt

  1. itu, i stygger

Synonymer

  1. kaputt

Antonymer

  1. intakt

Kilder

  1. defekt“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache