dobbeltseng

Dansk

Etymologi

dobbelt +‎ seng

Substantiv

dobbeltseng fælleskøn

1. En seng med plads til to voksne personer.

Bøjning

Ental ubestemt en dobbeltseng

Ental bestemt dobbeltsengen

Flertal ubestemt dobbeltsenge

Flertal bestemt dobbeltsengene

Oversættelser

Engelsk: double bed  (en) Islandsk: hjónarúm  (is) Nederlandsk: tweepersoonsbed  (nl)

Svensk: dubbelsäng  (sv) Tysk: Doppelbett  (de) intetkøn

Kilder

• "dobbeltseng" i Den Danske Ordbog