Dansk

Etymologi

dobbelt +‎ seng

Substantiv

dobbeltseng fælleskøn

  1. En seng med plads til to voksne personer.

Bøjning

Ental ubestemt
en dobbeltseng
Ental bestemt
dobbeltsengen
Flertal ubestemt
dobbeltsenge
Flertal bestemt
dobbeltsengene

Oversættelser

Kilder