druva

Svensk

Substantiv

druva fælleskøn

1. drue

Bøjning

Bøjning af druva	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	druva	druvan	druvor	druvorna
Genitiv	druvas	druvans	druvors	druvornas

Kilder

• „druva“ i Lexin