Italiensk

Etymologi

Fra latin durus.[1]

Udtale

Adjektiv

duro (flertal duri, hunkøn dura, hunkøn flertal dure)

  1. hård

Adverbium

duro

  1. (mådebiord) hårdt

Substantiv

duro hankøn (flertal duri, hunkøn dura, hunkøn flertal dure)

  1. hård fyr
  2. hårdhed

Verbum

duro

  1. Første person singularis præsens indikativ af verbet durare.

Kilder

  1. duro“ i Treccani.it L'ENCICLOPEDIA ITALIANA


Spansk

Etymologi

Fra latin durus.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈduro/

Adjektiv

duro (flertal duros, hunkøn dura, hunkøn flertal dur)

  1. hård

Adverbium

duro

  1. (mådebiord) hårdt

Substantiv

duro m (flertal duros)

  1. fem-peseta-mønt

Verbum

duro

  1. Første person singularis præsens indikativ af verbet durar.

Kilder

  1. duro“ i Real Academia Española, Diccionario de la lengua española, 2016