Tysk

Etymologi

ein- +‎ brechen[1]

Udtale

Verbum

einbrechen

  1. at bryde ind, gøre indbrud
  2. falde igennem
  3. styrte sammen

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
brech ein/præteritum: brach ein haben eller sein eingebrochen einbrechend


Kilder

  1. einbrechen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache