erobring

Dansk

Etymologi

erobre +‎ -ing

Substantiv

erobring fælleskøn

1. det at erobre eller have erobret noget
2. noget man har erobret

Bøjning

Ental ubestemt en erobring

Ental bestemt erobringen

Flertal ubestemt erobringer

Flertal bestemt erobringerne

Oversættelser

    det at erobre

Engelsk: conquest  (en) Fransk: conquête  (fr) hunkøn Italiensk: conquista  (it) hunkøn, soggiogamento  (it) hankøn

Spansk: conquista  (es) hunkøn Svensk: erövring  (sv) fælleskøn Vietnamesisk: sự chinh phục  (vi)

    noget man har erobret

Engelsk: conquest  (en), booty  (en)

Svensk: erövring  (sv) fælleskøn, byte  (sv) intetkøn, vinst  (sv) fælleskøn