erobring

Dansk

Substantiv

erobring fælleskøn

1. det at erobre eller have erobret noget
2. noget man har erobret

Bøjning

Ental ubestemt en erobring

Ental bestemt erobringen

Flertal ubestemt erobringer

Flertal bestemt erobringerne

Oversættelser

det at erobre

Engelsk: conquest  (en)

Svensk: erövring  (sv) fælleskøn

noget man har erobret

Engelsk: conquest  (en), booty  (en)

Svensk: erövring  (sv) fælleskøn, byte  (sv) intetkøn, vinst  (sv) fælleskøn