fix

Se også: FIX, fix', -fix

Dansk

Etymologi

Fra engelsk fix, kendt fra 1968.

Substantiv

fix intetkøn

1. (uformelt) Indsprøjtning af narkotika.

Bøjning

    Bøjning af „fix“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fix	fixet	fix	fixene
genitiv	fix'	fixets	fix'	fixenes

Oversættelser

• Engelsk: fix  ^(en)

Beslægtede ord og fraser

• fixe

Verbum

fix

1. imperativ af fix

Engelsk

Etymologi

Fra middelengelsk, fra oldfransk.

Udtale

• enPR: fĭks IPA: (hjælp) /ˈfɪks/

• {{{2}}}
  (fil)

Verbum

fix

1. reparere, fikse
2. berede

Bøjning

Infinitiv fix

tredje person ental præsens indikativ fixes

Præteritum fixed

Præteritum participium fixed

Præsens participium fixing

Synonymer

• repair

Bøjning

• fix up

Substantiv

fix (flertal fixes)

1. reparation