fjende

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk fjándi.

Substantiv

fjende fælleskøn

1. En modstander i en væbnet konflikt.

Bøjning

Ental ubestemt en fjende

Ental bestemt fjenden

Flertal ubestemt fjender

Flertal bestemt fjenderne

Beslægtede ord og fraser

• fjendskab

Oversættelser

Engelsk: enemy (en), hostile  (en) Fransk: ennemi (fr) Græsk: εχθρός (el) Italiensk: nemico (it) Nederlandsk: vijand (nl) Portugisisk: inimigo (pt)

Russisk: противник (ru) Spansk: enemigo (es) Svensk: fiende (sv) Tysk: Feind (de) Vestfrisisk: fijân (fy)

Kilder

• "fjende" i Den Danske Ordbog