Svensk

Etymologi

flykt +‎ -ing

Udtale

Substantiv

flykting fælleskøn

  1. flygtning

Bøjning

Bøjning af flykting Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ flykting flyktingen flyktingar flyktingarna
Genitiv flyktings flyktingens flyktingars flyktingarnas

Kilder