forlig

Dansk

Substantiv

forlig intetkøn

1. En aftale, hvor der er indgået et kompromis.

Bøjning

Ental ubestemt et forlig

Ental bestemt forliget

Flertal ubestemt forlig

Flertal bestemt forligene

Beslægtede ord og fraser

• arbejdskonflikt
• budgetforlig
• forligsmand
• forhandler
• forhandling
• lockout
• mægler
• strejke

Oversættelser

Engelsk: settlement  (en), accord  (en)

Svensk: förlikning  (sv) fælleskøn, ackord  (sv) intetkøn, uppgörelse  (sv) fælleskøn

Verbum

forlig

1. Bydemåde af at forlige.