fortælling

Dansk

Etymologi

Fra fortælle +‎ -ing.

Substantiv

fortælling fælleskøn

1. En historie. Noget, der bliver fortalt.

Bøjning

    Bøjning af „fortælling“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fortælling	fortællingen	fortællinger	fortællingerne
genitiv	fortællings	fortællingens	fortællingers	fortællingernes

Oversættelser

Catalansk: conte (ca) Engelsk: story (en), tale  (en) Fransk: récit (fr) hankøn

Nederlandsk: vertelling (nl) Polsk: opowieść (pl) hunkøn Svensk: berättelse (sv) fælleskøn, historia  (sv) fælleskøn

Kilder

• “fortælling” i Ordbog over det danske Sprog
• "fortælling" i Den Danske Ordbog