fugitif

Fransk

Etymologi

Fra latin fugitivus.

Adjektiv

	Ental	Flertal
Hankøn	fugitif IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tif/	fugitifs IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tif/
Hunkøn	fugitive IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tiv/	fugitives IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tiv/

fugitif

1. flygtig
2. kortvarig

Substantiv

	Ental	Flertal
Hankøn	fugitif IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tif/	fugitifs IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tif/
Hunkøn	fugitive IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tiv/	fugitives IPA: (hjælp) /fy.ʒi.tiv/

fugitif hankøn (flertal fugitifs)

1. flygtning

Se også

• réfugié

Udtale

• IPA:  /fy.ʒi.tif/