grænse

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk grensze.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɡrɛnsə/, [ˈg̊ʁansə]

Substantiv

grænse fælleskøn

1. Den linje eller smalt stykke land der er mellem to lande.

Bøjning

Ental ubestemt en grænse

Ental bestemt grænsen

Flertal ubestemt grænser

Flertal bestemt grænserne

Beslægtede ord og fraser

• afgrænsning
• begrænsning
• grænsekontrol
• ingenmandsland

Oversættelser

Engelsk: border (en), boundary  (en), frontier  (en) Esperanto: limo (eo) Finsk: raja (fi) Fransk: frontière (fr) hunkøn

Nederlandsk: grens (nl) hunkøn Tysk: Grenze (de) hunkøn

Verbum

grænse

1. At ligge tæt op ad noget.

   Sønderjylland grænser op til Tyskland.

   Dette grænser til det rene vanvid.

Beslægtede ord og fraser

• afgrænse
• begrænse

Oversættelser

Engelsk: to border  (en), to be adjacent  (en) to a border. Fransk: confiner (fr), Fransk: approcher (fr)

Nederlandsk: grenzen (nl) Tysk: grenzen (de)

Kilder

• "grænse" i Den Danske Ordbog