Se også Gud

Dansk

Etymologi

Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.

Udtale

Substantiv

gud fælleskøn

  1. Et væsen, der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.
    Poseidon er havets gud i græsk mytologi.

Bøjning

Ental ubestemt
en gud
Ental bestemt
guden
Flertal ubestemt
guder
Flertal bestemt
guderne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Norsk

Udtale

Substantiv

gud hankøn

  1. (religion) gud

Kilder

    • «gud» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

    Svensk