gud
Se også Gud
Dansk
Etymologi
Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.
Udtale
Substantiv
gud fælleskøn
- Et væsen, der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.
- Poseidon er havets gud i græsk mytologi.
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
Norsk
Svensk
Udtale
Substantiv
gud fælleskøn