høna
Færøsk
Etymologi
Fra oldnordisk hœna.
Substantiv
høna f (flertal hønur)
Bøjning
Bøjning | Ental | Flertal | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
Nominativ | høna | hønan | hønur | hønurnar |
Akkusativ | hønu | hønuna | hønur | hønurnar |
Dativ | hønu | hønuni | hønum | hønunum |
Genitiv | hønu | hønunnar | høna | hønanna |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
hønai Føroysk orðabók