Dansk

Etymologi

høre +‎ knogle

Substantiv

høreknogle fælleskøn

  1. En knogle, der sidder inde i øret. Dvs. hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Bøjning

Ental ubestemt
en høreknogle
Ental bestemt
høreknoglen
Flertal ubestemt
høreknogler
Flertal bestemt
høreknoglerne

Synonymer

Kilder