havn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk höfn (“‘haven’”), fra urgermansk *habnō, fra urindoeuropæisk *kopno-.

Substantiv

havn fælleskøn

1. et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind

Bøjning

Ental ubestemt en havn

Ental bestemt havnen

Flertal ubestemt havne

Flertal bestemt havnene

Beslægtede ord og fraser

• naturhavn
• fiskerihavn
• lystbådehavn
• marina
• havneby
• hjemhavn
• frihavn
• containerhavn
• udhavn
• yderhavn
• landingsplads
• nødhavn
• ladeplads
• udskibningshavn
• udskibningssted
• anløbshavn
• havneanløb
• mole
• havnekontor
• havnemester
• lufthavn

Oversættelser

Catalansk: port (ca) hankøn Engelsk: harbour (en) Fransk: port (fr) hankøn Færøsk: havn (fo) hunkøn Græsk: λιμάνι (el) Islandsk: höfn (is) hunkøn Italiensk: porto (it)

Nederlandsk: haven (nl) hunkøn/hankøn Norsk: havn (no) Portugisisk: porto (pt) hankøn Spansk: puerto (es) hankøn Svensk: hamn (sv) Tysk: Hafen (de) hankøn

Kilder

• "havn" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk höfn.

Substantiv

havn hunkøn (flertal havnir)

1. havn

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	havn	havnin	havnir	havnirnar
Akkusativ	havn	havnina	havnir	havnirnar
Dativ	havn	havnini	havnum	havnunum
Genitiv	havnar	havnarinnar	havna	havnanna

Kilder

havni Føroysk orðabók

Norsk bokmål

Substantiv

havn hankøn/hunkøn

1. havn

Etymologi

Fra oldnordisk höfn

Kilder

• «havn» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).