hemvist

Svensk

Substantiv

hemvist intetkøn og fælleskøn

1. hjemsted, bopæl, adresse

Bøjning

Bøjning af hemvist	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	hemvist	hemvisten	hemvister	hemvisterna
Genitiv	hemvists	hemvistens	hemvisters	hemvisternas

Bøjning af hemvist	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	hemvist	hemvistet	hemvist	hemvisten
Genitiv	hemvists	hemvistets	hemvists	hemvistens

Beslægtede ord og fraser

• hemvistort

Kilder

• hemvist i Svenska Akademiens ordbok