hoved

Et hoved

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk höfuð.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈhoːəð/

Substantiv

hoved intetkøn

1. Øverste del af kroppen, hvori blandt andet ansigtet sidder. Hjernen sidder også i hovedet

Bøjning

Ental ubestemt et hoved

Ental bestemt hovedet

Flertal ubestemt hoveder

Flertal bestemt hovederne

Oversættelser

Bulgarsk: глава  (bg) Engelsk: head  (en) Esperanto: kapo  (eo) Estisk: pea  (et) Finsk: pää  (fi) Fransk: tête  (fr) hunkøn Færøsk: høvd  (fo), høvur  (fo) Græsk: κεφάλι  (el) intetkøn Islandsk: höfuð  (is) Italiensk: testa  (it) hunkøn Kurdisk: serî (ku) hankøn Latin: caput  (la) intetkøn Nederlandsk: hoofd  (nl)

Norsk bokmål: hode  (no) intetkøn Nynorsk: hovud  (nn) intetkøn Polsk: głowa  (pl) hunkøn Portugisisk: cabeça (pt) hunkøn Rohingya: matá  (rhg) Russisk: голова  (ru) hunkøn Slovakisk: hlava (sk) hunkøn Spansk: cabeza  (es) hunkøn Svensk: huvud  (sv) intetkøn Tahitisk: upoʻo  (ty) Tjekkisk: hlava (cs) hunkøn Tysk: Kopf  (de) hankøn Ungarsk: fej (hu)

Kilder

• "hoved" i Den Danske Ordbog