hul
Dansk
Etymologi
- Substantiv
Fra (ældre) nydansk hul(l)er, fra gammeldansk hol, fra oldnordisk hol. Se også engelsk hole, svensk hål og nederlandsk ki(e)l.
- Adjektiv
Fra gammeldansk holt, fra oldnordisk holr.
Udtale
Substantiv
hul intetkøn
- Betegnelsen for en åbning eller et tomt rum, fordybning eller indsænkning.
- (overført) Et sted eller flække uden mulighed for umiddelbare oplevelser.
Bøjning
Bøjning af „hul“
intetkøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | hul | hullet | huller | hullerne |
genitiv | huls | hullets | hullers | hullernes |
Beslægtede ord og fraser
Afledte termer
Oversættelser
|
|
Adjektiv
hul
- Noget som indvendigt har et tomt rum.
- Følelsen af at være tom, uden følelser.
- (overført) En dyb og mørk klang.
- (overført) Noget som har intet virkeligt indhold.
- Noget som har en fordybning i overfladen, at denne buer indad.
- Børnene havde æblekinder, mens de vokse havde hule kinder.
Oversættelser
|
|
Kilder
Verbum
hul
- Bydeform af at hule.