Tysk

Etymologi

Afledning fra substantivet Husten.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈhuːstn̩/

Verbum

husten

  1. at hoste

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
huste/præteritum: hustete haben gehustet hustend


Kilder

  1. husten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache