hygge

Dansk

Etymologi

(Substantiv) Afledt af verbet.

(Verbum) Af norsk hygge (“‘trøste, glæde’”), fra gammeldansk hyggæ (“‘tanke, mene’”), af oldnordisk hyggja (“‘tænke, mene’”) og gotisk hugjan (“‘tænke, mene’”), af urgermansk *hugjaną.

Substantiv

hygge fælleskøn

1. Det at man har det rart og behageligt sammen.

Bøjning

Bruges alene i singularis

    Bøjning af „hygge“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	hygge	hyggen	-	-
genitiv	hygges	hyggens	-	-

Oversættelser

Fransk: hygge  (fr) hankøn

Verbum

hygge

1. At skabe rar og behagelig stemning.
2. At hygge sig = have det rart og behageligt.
3. At hygge om nogen = gøre det rart og behageligt for nogen.

Synonymer

• At hygge sig

Antonymer

• At stresse

Beslægtede ord og fraser

• hyggelig
• hyggebelysning
• hyggehjørne
• hyggenygge
• hyggestund

Sætning

• Kan du hygge dig?

Kilder

• “hygge” i Ordbog over det danske Sprog
• "hygge" i Den Danske Ordbog