imperative

Engelsk

Etymologi

Fra latin imperativus.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɪmˈperətɪv/

Adjektiv

imperative (komparativ more imperative, superlativ most imperative)

1. essentiel
2. bydende nødvendig
3. uafviselig
4. imperativ

Substantiv

imperative (flertal imperatives)

1. (grammatik) imperativ
2. (grammatik) bydemåde

Synonymer

• vital
• crucial

Substantiv

imperative (flertal: imperatives)

1. (grammatik) imperativ, bydeform

Se også

• subjunctive mood
• indicative mood

Kilder

• „imperative“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary