Substantiv

redigér

indvending fælleskøn

  1. Et udtryk for at en person er uenig i et emne. Betyder at en part accepterer noget uden at komme med modargumenter.
    "Hvis ingen har indvendinger, så godkender vi dette emne."

Bøjning

redigér
Ental ubestemt
en indvending
Ental bestemt
indvendingen
Flertal ubestemt
indvendinger
Flertal bestemt
indvendingerne

Oversætteser

redigér