interfiks

Dansk

Substantiv

interfiks intetkøn

1. (grammatik) en eller flere bogstaver (morfemer) der binder eller fuger to adskilte substantiver sammen til et sammensat ord.
   • visdom + tand → visdomstand

Bøjning

    Bøjning af „interfiks“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	interfiks	interfikset	interfikser	interfikserne
genitiv	interfiks'	interfiksets	interfiksers	interfiksernes

Overbegreb

• affiks

Synonymer

• bindebogstav
• fugebogstav
• fugeelement
• interfix
• dobbeltform
• vidensform

Beslægtede ord og fraser

• fuge-e
• fuge-er
• fuge-n
• fuge-nt
• fuge-s
• infiks
• præfiks
• suffiks

Oversættelser

Catalansk: interfix (ca) hankøn Engelsk: interfix (en) Fransk: interfixe (fr) hankøn Nederlandsk: interfix (nl) intetkøn, invoegsel  (nl) intetkøn, verbindingsklank  (nl) hankøn

Norsk: infiks (no) intetkøn Spansk: interfijo (es) hankøn, infijo  (es) hankøn Svensk: interfix (sv) intetkøn Tysk: Fugenelement (de) intetkøn